Hvorfor har vi skudår?

Februar har normalt 28 dage. Men hvert fjerde år får den en ekstra dag, 29. februar. Sådan et år kaldes et skudår.

Et døgn er én omdrejning

Jorden snurrer som en top. Fra middag til middag drejer den én gang rundt i forhold til Solen, og det er ét døgn. Kalenderen tæller kun hele dage.

Et år er én omgang

Samtidig kredser Jorden om Solen. Én omgang tager et år. I den tid afløser forår, sommer, efterår og vinter hinanden.

Det går ikke op

Fra et forår til det næste går der ikke et helt antal dage, men 365 dage, 5 timer og 49 minutter. Efter 365 dage mangler Jorden altså stadig næsten en kvart dag af vejen.

Kalenderen ville skride

Hvis hvert år kun havde 365 dage, ville foråret begynde næsten 6 timer senere hvert år. Efter 4 år en dag, efter 120 år en måned. Om cirka 600 år ville julen falde midt om sommeren.

Cæsar lægger en dag til

På Julius Cæsars tid var romernes kalender i uorden. Præsterne skød hele måneder ind, når det passede dem, og den var cirka tre måneder ude af trit med årstiderne. Cæsar indførte derfor en ny, den julianske kalender: Året har 365 dage og hvert fjerde år en dag ekstra, fordi fire manglende kvarte dage bliver til en hel dag. For at rette kalenderen op varede år 46 før Kristus 445 dage.

En kvart dag er lidt for meget

Cæsars kalender gjorde problemet meget mindre, men fjernede det ikke. Året er nemlig ikke 6 hele timer længere end 365 dage, kun 5 timer og 49 minutter. Skuddagene lægger altså 11 minutter for meget til hvert år, og foråret kommer hele tiden lidt tidligere i kalenderen, bare meget langsommere end før. I et menneskeliv bemærker ingen det, men på 128 år bliver det til en hel dag og på 1.000 år næsten otte.

Ti dage, der aldrig fandtes

Foråret kom derfor stadig tidligere i kalenderen. I 1500-tallet begyndte det allerede 11. marts i stedet for 21. marts som i år 325, da kirken fastlagde reglerne for påsken. Mest generede det kirken: Påskens dato regnes ud fra forårets begyndelse, og med den forskudte kalender kom påsken længere og længere væk fra den. Pave Gregor 13. lod derfor i 1582 ti dage springe over: Efter torsdag den 4. oktober kom direkte fredag den 15. oktober.

Reglen for århundreder

Sådan opstod nutidens gregorianske kalender, opkaldt efter pave Gregor. I den er et år, der er deleligt med 4, et skudår. Er det derimod deleligt med 100, er det ikke skudår, og er det deleligt med 400, er det skudår igen. Derfor var 2000 et skudår, men 2100 bliver det ikke. Cæsars kalender lægger nemlig cirka tre dage for meget til på 400 år, og den nye regel fjerner netop de tre dage.

Heller ikke nu passer det helt

Heller ikke den gregorianske kalender er perfekt. Dens år varer i gennemsnit 365 dage, 5 timer, 49 minutter og 12 sekunder, mens det virkelige år varer mere præcist 365 dage, 5 timer, 48 minutter og 45 sekunder. Der bliver altså 27 sekunder til overs om året, og kalenderen skrider stadig, men en hel dag først på cirka 3.200 år.

Så hvorfor har vi skudår?

Fordi Jorden kredser om Solen på 365 dage og næsten 6 timer, og kalenderen kun kender hele dage. Takket være skudårene begynder foråret stadig omkring 21. marts. Med reglen for århundreder skrider kalenderen kun cirka en dag på 3.200 år.